Photographic portraits are not usually monochrome. They can be in black and white or in colour. But with Trine Søndergaard’s Monochrome Portraits each portrait is focused on one single colour. The portrait and frame is a finely balanced object, where a minimalist expression mixes with the different appearance of every human being.
None of the monochrome works are identical in colour. Each person has his or her own colour – an uncertain shade of turquoise, brown, violet, etc., that continues in the surrounding frame, which is coloured by hand. The colours are not included in any colour scheme and have no default names.
In Søndergaard’s portraits the space that is entirely our own is being explored; when we do not interact or try to control our expressions. The individual is put at the centre of a search into visual spaces turned away, silent and evasive. The colour layer enhances the motifs’ introspectiveness, because the portrayed virtually disappear into their respective colour.
Trine Søndergaard creates images of a mood rather than conventional portraits. She avoids direct confrontation and observes what happens visually when a person looks down and the face is barely visible. In this way she works with portraits as a kind of mental space. She contemplates on subtle things expressed in a person’s appearance, exploring the borders of the genre – moving between individuality and the universal.
In the history of photography the portrait genre has mainly served private or representative purposes – the portrayed being a family member or a public figure. In her project, on the opposite, Trine Søndergaard examines the portrait’s potential in a deliberately anonymous space, which maybe says more about being human than a traditional outward-looking portrait.
Trine Søndergaard (born 1972) received in 2000 the prestigious German book prize Albert Renger-Patzsch for the series NOW THAT YOU ARE MINE, published at Steidl Verlag. In recent years she has especially been noticed for the series How to Hunt made together with Nicolai Howalt and this project will be shown at a major solo exhibition at ARoS – Aarhus Kunstmuseum (DK) late 2009. In 2010, Trine Søndergaard exhibits the portrait project Strude at the Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
————-
Portrætter er sædvanligvis ikke ensfarvede. De kan være i sort/hvid eller farve. Men i Trine Søndergaards Monochrome Portraits er hvert enkelt portræt koncentreret om én eneste farve. Portrættet og rammen fremstår som et nøje afstemt objekt, hvor et minimalistisk udtryk lader sig forene med den forskellighed, hvert menneske repræsenterer.
Ingen af de monokrome værker er identiske i farven. Hver person har sin egen farve – sin egen ubestemmelige nuance af turkis, brun, violet osv., der fortsætter ud i den omgivende ramme, som er håndkoloreret. Farverne findes ikke på noget farvekort og har ingen standardnavne.
I Søndergaards portrætter udforskes det rum, der er vores eget; når vi ikke interagerer eller prøver at kontrollere vores udtryk. Det enkelte individ står således i centrum for en afsøgning af billedrum, som er bortvendte, stille og undvigende. Farvelaget forstærker den motiviske indadvendthed, fordi de portrætterede næsten forsvinder ind i deres respektive farve.
Trine Søndergaard laver billeder af en sindsstemning frem for klassiske portrætter. Hun undlader direkte konfrontation og observerer, hvad der sker visuelt, når blikket viger og ansigtet knapt er synligt. På den måde arbejder hun med portrætterne som et mentalt rum. Hun fordyber sig i spor og stemninger i personens fremtoning, men bevæger sig i denne afsøgning samtidig på grænsen af portrættets ophør – imellem individualitet og det almene.
I fotografihistorisk sammenhæng er portrætgenren især kendetegnet ved, at motivet har en “årsag” af enten privat eller repræsentativ karakter. Den portrætterede er f.eks. et familiemedlem eller en offentlig person. I sit projekt undersøger Trine Søndergaard der imod portrættets muligheder i et bevidst anonymt rum. Serien rummer en egen stille styrke ved at insistere på lavmæltheden, som paradoksalt nok kan sige meget mere om det at være menneske end et udadvendt portræt. Hun arbejder i Monochrome Portraits således med et kontemplativt udtryk, som hun har videreudviklet siden portrætudstillingen VERSUS på Thorvaldsens Museum i 2003.
- text: Gitte Broeng
- published in: Exhibition text from Martin Asbæk Gallery
- year: 2009